LED Lyskilder Spot og Pære.

LED-Belysning: Hvorfor LED belysning?

Der er rigtig mange fordele ved at vælge LED belysning og udviklingen og kvaliteten af LED pærer har haft så stor fremgang, at der faktisk ikke er nogen ulemper tilbage ved at vælge LED lys, frem for traditionelle lyskilder som halogen og glødepærer.

Dioden i en LED pære er i dag så veludviklet, at den stort set har samme lysfarve, lysstyrke, spredningsvinkel og farvegengivelse som en almindelig halogenpære.

Hvordan er LED opbygget?

En LED pære består typisk af LED chips med en køleflade.

LED-chippen er gul, da den typisk er belagt med fosfor, som er med til at bestemme, i hvor høj grad den hvide farve er varm eller kølig.

To typer LED

LED -belysning kan som udgangspunkt opdeles i to hovedkategorier

–   Ikke-retningsbestemt lys   (alm. rumbelysning)

–   Retningsbestemt lys   (spots)

Lyser omgående

LED tænder med det samme.

Den skal altså ikke bruge tid på at varme op, som vi kender det fra nogle A-pærer.

Billigst samlet set

LED’erne er i dag dyrere at købe end halogenspots.

Til gengæld bruger de markant mindre energi og lever meget længere.

Samlet gør det LED’er til det billigste valg.

Farvetemperatur:

Farvetemperaturen beskriver lysets egen farve og indikerer om lyset virker varmt eller koldt.

Angives i Kelvin (K), hvor skalaen går fra 0 til 10.000 K. Jo lavere temperatur, desto varmere lys.

2.600 – 3.000 K er den mest populære i Danmark.

Farvegengivelse:

Lyskildens evne til at gengive farver naturtro.

Kan både angives i Ra-værdi eller Colour Rendering Index (CRI), som er to betegnelser for det samme tal. Skala går fra 0 – 100

Mest normale er ca. 70-85 Ra

Lysstrøm:

Angives i lumen (lm).

Det synlige lys fra en lyskilde i alle retninger tilsammen. To lyskilder, som har samme lumenværdi, giver lige meget lys

Lysstyrke: Hvor meget lys en lyskilde sender i en bestemt retning. Angives i Candela

5 gode grunde til at vælge LED lys:

Lang levetid i forhold til anden form for belysning

Lavt strømforbrug i forhold til anden form for belysning

Tjener sig selv hjem på ganske kort tid (afhængig af pris og forbrug)

Skåner miljøet (mindre CO2 udslip)

Slut med at skifte ud i tide og utide.

Modeller og Typer: sokler

GU10

MR16

E27

E14