Vi har testet: Lader Power First – PF2408

Liggende bord lader.

IP tæthedsgrad:               IP21. Ikke vand- og støvtæt
Termoføler:                       Nej
Nominel:                            24V/8A
Batteri:                               FGC27507. 12V/75Ah

Indladningskapaciteten skal være 105-115% af den afladte kapacitet.
Power First PF 2408 laderen har en rimelig jævn ladestrøm dog med rippler.

Har en effektiv ladestrøm på ca. 7,8A i opladningsfasen.
Opladetiden med fuld ladekapacitet er ca. 5,5 time, hvilket giver en indladning på ca. 45Ah.

Herefter lades der med faldende ladestrøm, som efter 10 timer afslutter med 1A faldende til 0,5A.
Opladespændingen er 28,4V, hvilket ikke er højt nok. Bør være mellem 28,8V og 29,4V.

Overopladningstiden er ca. 1 time. Bør være 4 timer fast.
Vedligeholdelsesspændingen er meget lav – ca. 26,6V. Bør være ca. 27,4-6 VDC.


Den ideelle indladning er 75Ah +5-15%. Minimum 78,75Ah og maksimum 86,25Ah.

Power First – PF2408 vil ikke kunne genoplade batterierne på under 12 timer og ikke oplade til 100% nominel kapacitet.
Der indlades ca. 56Ah på 12 timer, hvilket er ca. 74,6% af den nominelle kapacitet og 67,9% af den ønskede indladning.
Opladningen er meget mangelfuld. Forkorter køre- og levetiden på batterierne væsentligt.

Testen er ikke videnskabelig, men det er en praktisk test, som alle med det rigtige udstyr kan udføre.

Har du også en lader, som du ikke er sikker på fungerer korrekt, så ring eller skriv til mig.

Vi kan uden beregning lave en test, som kan anvendes som dokumentation overfor leverandøren.